Sommerhus på Samsø

Projektet tager udgangspunkt i stedets indlysende landskabelige kvaliteter. Kuperet terræn, udsigt og en placering mellem markante træer. En enkel bygningstruktur, efter japansk forbillede, giver huset en visuel lethed.

Den indre struktur er tænkt med alle centrale rum placeret mod udsigt og henvender sig til udeophold i flere niveauer.

To “private” kerner er adskilt så man sikrer størst mulig privathed når der er familie eller besøgende i huset.

Fra soveværelset og tilhørende bad er der skabt en forbindelse til det lille gårdrum. Hvilket betyder at man fra baderummet kan træde direkte ud i “onsen”. Gårdrummet kunne med fordel udføres med en fleksibel overdækning.