Autismeboliger i Hinge

Boligerne er udviklet til mennesker med autisme og giver mulighed for både at skærme og indbyde til fællesskab. Projektet består af 16 individuelle boliger fordelt i to klynger.

Boliger samt fælles- og servicearealer opføres som modulært byggeri og målet er at sætte nye standarter for fleksibilitet, individuel tilpasning og anvendelse af understøttende arkitektur og design. Samtidig er udgangspunktet, at det er det liv der skal leves i bygningerne, der er styrende for de valg der træffes. Indhold kommer før rammen.

Hver af de 16 borgere får en bolig, hvor man med glæde kan sige: ”Her bor jeg”. En bolig, hvor borgeren har den der følelse af Hjem. Boligen tilpasses den enkelte. Det kan være i forhold til graden af skærmethed mod naboer og omgivelser. Overgangen fra fælles til privat. Om der er faste eller flytbare vægge i boligen. Farver og lysindfald. Og så selvfølgelig den personlige indretning.